Få vores nyheder på mail

Nordiske juletraditioner: Det vidste du ikke om vores naboer

Pressemeddelelse   •   Dec 22, 2018 09:30 CET

Selvom vi umiddelbart ligner hinanden, og folk i det store udland kan have svært ved at kende forskel på os, så har vores naboer mod nord nogle ret mærkværdige juletraditioner 

Nu’ det jul igen, og det betyder gaver under træet, gløgg i glasset, ild i pejsen, Disneys Juleshow på skærmen og familien samlet i stuen. Men for nordmænd og svenskere betyder det også andre traditioner, der umiddelbart virker meget langt fra vores egen traditionsrige julehygge.

Julen er “on fire”
Hvert år bygger svenskerne en julebuk, der er 13 meter høj. Du ved, den slags af strå med rødt bånd om, bare i kæmpe størrelse. Det har de sådan set gjort siden 1966 og efterfølgende placeret til på Gävle Slotstorv, så de lokale og nysgerrige turister kunne komme langvejs fra for at opleve den. Det mærkværdige ved det er, at det har skabt en anderledes tradition - nemlig at svenskerne forsøger at brænde den store buk, de kalder Gävle-geden, af. Selvom arrangørerne tager deres forholdsregler, er det lykkedes at brænde den ned intet mindre end 29 gange. Derudover er den også blevet stjålet og kørt ned. Det er altså mere reglen end undtagelsen, at julebukken ikke holder julen ud. Vi brænder ikke noget af med vilje, men der er en vis brandfare, når 91% af danskerne danser rundt om juletræet, som 47% af os selv har fældet. Nogle af os bruger stadig levende lys på træet.

Lussedag og lange nætter
“Nu bæres lyset frem, stolt på din krone.” Du vidste måske, at Lucia-optoget stammer fra Sverige. Faktisk har vi sunget den danske oversættelse af sangen med lys og gran i håret siden 1944, da vi ville fejre lyset i mørkets tid, hvilket blev en demonstration mod det mørke, der var i Danmark under besættelsen fra Tyskland. Men vidste du også, at svenskerne ligefrem fejrer dagen - og natten - med ingefærsnaps og “lussekatter”, der er safranboller med rosiner? I nogle dele af Sverige, vækker pigerne familien om natten for at servere kaffe og “lussekatter”. Det er også en del af den ældgamle historie, at børnene får godter, når de synger sangen. Den del glemte de vist at tage med i den danske udgave.

Julen varer (næsten) lige til påske
Den 5. januar, der kaldes ‘trettondedagsafton’ og markerer, at det er tretten dage siden juleaften, har svenskerne en halv helligdag. Dagen efter på ‘trettondedagen’ har de en hel helligdag. I Danmark hedder det helligtrekonger, men det er ikke noget, vi fejrer. Først på tyvende-dagen piller svenskerne julepynten ned og går ud med juletræet, hvor de fleste herhjemme allerede mellem jul og nytår støvsuger huset for grannåle, stiller nisserne på loftet og måske pynter festligt op til næste store begivenhed: Nytårsaften. Svenskerne prøver altså ihærdigt i forhold til os på at få julen til at vare lige til påske. Det samme gør nordmændene, der tænder juletræet for sidste gang 6. januar, inden de bærer det ud, for at markere at julen er slut.

Norge tænker på kosten
Når nordmændene tænker på kosten, er det ikke den fede julemad, der menes. Nej, det drejer sig om deres fejekoste, som de hvert år gemmer rundt i huset juleaften. Ikke fordi de er trætte af at gøre rent, men fordi de er bange for, at heksene - der ifølge overtro flyver rundt på koste - kommer og stjæler deres koste og vil drille dem. Ligesom man troede drillerierne ophørte med drillenisserne juleaften, kommer onde ånder og hekse åbenbart og fortsætter.

Den søde juletid
Der er også søde sider af den norske jul. Nordmændene holder juletræsfester d. 27. december, hvor børnene går fra dør til dør hos naboerne og synger julesange, som man ser på film. Det kaldes “julebuk”, og de gør det for at få slik - ligesom danske børn håber på til fastelavn, halloween og nytår.

Sprød jul
Selvom det til tider kan være en nationalsport at ryste på hovedet af vores nordiske naboer, kigger de måske også undrende på vores juletraditioner. Nogle ting har vi taget til os - som Lucia-optoget - men andre ting har vi helt for os selv. Noget af det, de undrer sig mest over, er, at en meget stor del af danskerne får chips til stegen juleaften. Faktisk er det hele 65% af os, der supplerer de kogte og brunede sukkerkartofler med de sprøde, saltede Taffel-chips. I Sverige og Norge ses det udelukkende som en snack, hvor det indgår som en del af maden hos os til både jul og Mortens Aften. Et andet punkt, hvor vi adskiller os, er igen i madens verden, nemlig vores risalamande, som 97% af danskerne spiser juleaften ifølge Taffels jule-ande-lyse. Det er en dansk opfindelse med flødeskum og vanilje i grøden, hvor de andre nordiske lande blot får risengrød med mandel i. Man kan sige meget om deres og vores måde at holde jul på, men konkurrencedelen er vi i det mindste enige om. 

Historien om Taffel begynder med snaps. I 1959 kom de første Taffel kartoffelchips til verden hos de danske spritfabrikker. Man havde i mange år produceret snaps af kartofler, og denne omfattende kartoffelekspertise kunne bruges til at gå ind i et marked, der var på vej frem: Chips. I samarbejde med særligt udvalgte avlere, der dyrkede de mest velegnede kartoffelsorter, begyndte produktionen af Taffel chips.